Alt i én løsning

Grønbech Water Solutions A/S bygger på en idé, hvor økonomi, effektivisering og bæredygtighed går hånd i hånd.

I Grønbech Water Solutions har vi kombineret specialistviden om design og drift af decentrale renseanlæg med vores ekspertise inden for standardisering og modularisering. For fremtidens spildevandsløsninger skal være økonomiske, praktiske og grønne!

Vi har specialiseret os i hospitalssektoren igennem Danmarks første og verdens største renseanlæg, der effektivt renser spildevandet for lægemiddelrester, bakterier og andre miljøfremmede stoffer. Helt ned til drikkevandsniveau. Derfor er der også mulighed for at genbruge spildevandet – for eksempel til vanding af grønne områder.      

Vi tager ansvaret

Det hele samlet ét sted! Det gælder ikke kun, når vi som totalleverandør står for opførelse af renseanlægget, men også i vores virksomhed. For vi har kapaciteten, kompetencerne og økonomien til at tage ansvaret for det samlede projekt – fra tegnebræt til byggeri og installation. Og vi står også klar til at hjælpe jer med drift og service, når nøglerne er afleveret. Fra allerførste dag og de næste mange år.

Vi ved, hvad vi laver

Det er ikke alle, der kender os endnu. Vi er en ny virksomhed, men med på holdet har vi specialister inden for vores område og erfaringer fra Herlev Hospital, hvor vores totalløsning har været i drift i mere end 8 år.

Når det kommer til produktion og service, trækker vi på hoveder og hænder fra Grønbech & Sønner A/S, der har leveret tekniske løsninger til samfundet siden 1828. En solid organisation med produktion i Vejle og 20 servicespecialister, som er på farten døgnet rundt. I hele Danmark.

I næsten 20 år har adm. direktør Jakob Søholm arbejdet med teknologiudvikling og modularisering af membranbaserede renseanlæg til hospitaler, kommuner og industri. Han er hovedansvarlig for OPI-projektet – Herlev Hospitals renseanlæg – og har mange års erfaring med opførelse af tekniske anlægsprojekter i både ind- og udland. Jakob Søholm er ingeniør med EBA- og IPMA-projektledercertificering.  

groenbech-water-solutions-spildevands-rensning-6a