Fremtidens spildevandsløsning

Rent og sikkert spildevand. Uden lægemiddelrester, bakterier og andre miljøfremmede stoffer. Det er Grønbech Water Solutions A/S.

Vi har samlet nogle af markedets største kapaciteter inden for decentral rensning af spildevand på hospitaler. Kombineret avancerede teknologier og processer i en kompakt løsning. Og vi tager ansvar for projektet fra første streg på papiret til den efterfølgende drift og vedligeholdelse.
 
Bag Grønbech Water Solutions står en erfaren bestyrelse bestående af Ole Røsdahl (koncerndirektør i Grønbech Holding), John Mathiesen (adm. direktør i Grønbech & Sønner A/S), Jakob Søholm (adm. direktør i Grønbech Water Solutions) og Robert Riedel (forretningsudvikler og medejer af Grønbech Water Solutions).

Gå direkte til kilden

Bedre og billigere! Det er den korte forklaring på, hvorfor det er smart at gå direkte til kilden for at rense spildevand fra hospitalerne. For det er mere sikkert at fjerne de miljøfremmede stoffer på stedet – for både mennesker og naturen. Og det er en kosteffektiv og bæredygtig løsning.

En ny æra med bedre rensning er på vej. Ikke kun i Danmark, men over hele verden. Ved at forene nyeste viden og teknologier med erfarne kræfter i Grønbech Water Solutions er vores ambition at være den førende leverandør af decentrale renseanlægsløsninger til hospitalerne.

Jakob Søholm
adm. direktør i Grønbech Water Solutions A/S

groenbech-water-solutions-spildevands-rensning-6a

200 års erfaring

Grønbech Water Solutions er nye på markedet, men med os har vi en af branchens mest solide virksomheder – nemlig Grønbech og Sønner A/S, som har leveret tekniske løsninger til industrien i næsten 200 år og står klar til at hjælpe med service 24 timer i døgnet. Nu og i fremtiden!

groenbech-water-solutions

Modulær standard, mindre risiko

Membraner, ozonering og aktivt kul. Det er bare nogle af de spildevandsteknologier, vi har samlet i én totalløsning. Den modulære opbygning giver kort installationstid, høj driftssikkerhed, let lokal tilpasning og mulighed for nemt at udvide kapaciteten, hvis I har brug for det.

Gør som Herlev Hospital

Teknologien er gennemtestet og har renset spildevand på Herlev Hospital siden 2014. Løsningen er løbende blevet optimeret og videreudviklet, så vi med sikkerhed kan sige, at I ikke finder et mere effektivt og bedre dokumenteret system på markedet.

Derfor decentral

Den decentrale løsning på Herlev Hospital er den bedste tilgængelige teknologi (BAT) til rensning af hospitalsspildevand. Det slår Miljøstyrelsen fast i en rapport fra april 2019.

Vil du vide mere om lovgivning, teknologi og praksis inden for området?